Kære medlemmer, forældre og venner af huset.
Efter efterårsferien ændrer vi mobil-fri-klub-reglen til at dække åbningstiden til kl. 17. mandag til torsdag, og fredag til kl. 16.
Mobilen kan medbringes i klubtiden og skal blive i tasken eller i opladningsholderne.
Hvis børnene skal i kontakt med forældrene er det selvfølgelig helt ok at ringe hjem.
Sommerlejr uge 28 og efterårslejr uge 42 er fortsat mobilfrie.
Efter efterårsferien vil det ligeledes være gældende at der kan spilles to tider på alle typer skærme (gælder altså både computere og konsoller – X-boks, PlayStation).
I KREA har vi iPads til brug i kreative sammenhænge.
Vores makerspace – 3D-print/lazercutter – bruger computer i designfasen, og vi overvejer at opsætte en iPad i Multirummet til musikafspilning. Det sker pt. fra medlemmernes mobiler.
Vores E-sportslokale med 6 computere er stadig et muligt tilvalg. Her indgår deltagerne i team-sammenhænge med en voksen, som superviserer strategier, samarbejde og afvikling af turneringer.
Så brug af skærme vil stadig være en kreativ mulighed, ligesom vi beholder et minimum af gaming og konsolspil.
Vi informerer medlemmerne onsdag i næste uge, hvor vi afholder medlemsmøde ved 15-tiden.
Bedste hilsner fra klubbens personale.